Nye alsiske ord

' = accent 1 · '' = accent 2 · : = lang foregående vokal

Fra rigsdansk til alsisk

a, a

formaningsord til små børn (og hunde)

angelstage

angel''stagh (fiskestang)

bestilletøj

besteldtöj (håndarbejde mens man var til aftensæde)

bindingsværk

stenneværk

bomolie

bom-øle = olivenolie, der brugtes som lægemiddel mod gigt, ørepine mm., også som smøremiddel til f.eks. spindehjul (spinderok)

borgerstue

'bårreståw, ''bå:ståw (opholdsstue for tjenestefolk på en større gård)

botetmel

bote:tmjöll (kartoffelmel)

bødede håndklæder

bött håndklæ (vanter, der er påsyet hjemmevævet stof for at styrke holdbarheden

doktorbrød

'dåghtebrø (lyst rugbrød, som ofte blev ordineret af lægen til folk med svag mave, eller fordøjelsesbesvær)

dækkost

en 'dækkost (hvidtekost til at hvidte et gipsdække med; efter tysk: Decke = loft

døffel

en døffel (lavning, som ofte står under vand)

fimmel

'femmel, å hå en femmel = at være småskør

fiset

ringe - den Johannes, han æ sle:t it så fi:se (den Johannes, han er slet ikke så tosset). Sagt rosende

fister, fitser

fiste, fitse; (siges om en ukendt person, f.eks. fyr

fletning

en ''fle:t - tu: fle:te, oldmo ho lawnt hoa, der blöw fle:te (flettet) i tu: fle:te

forbov

få:re'båw (forreste lår på et slagtet svin)

futmælk

'futmjålk, 'futmjælk = skummet mælk; fut er et nedladende ord, som bønderne brugte, da de fik mælken tilbage fra mejerierne sidst i 1800 tallet

fyge

''fy:gh, det fyghe, det hæ fåghen, i overført betydning: e drænge fygh o: værånde (drengene røg på hinanden) han fygh astej hen a e gae (han rendte i fuld fart hen ad gaden) han fæk et årnligh fygh åw' (han fik en muntlig overhaling / skideballe)

gedeblad

gi:blaj (kaprifolium) tysk: Giessblatt lat. capra = ged og folium = blad

gendarm

sjæn''darm (i den tyske tid 1864 - 1920 politibetjent)

gigt

jeght

gipsdække

'gepsdæk (pudset loft, oprindeligt pudset med gips, nu med almindeligt puds

givink

give vink, gemmeleg, hvor man skulle give vink, hvis man ikke blev (fundet)

gudden

gudden (den hersens)

gyww

En indkørsel til en gård. De kømme ind a e gyww no, så må vi hælle fo now grogge o e desk

himmelslys

blomsten krokus

hjul

i ældre tid også cykel; - rie o e ju:l = cykle

høsthaver

høsthawe (sidefjæle på kassevogne, gjorde vognene bredere og længere

håndspage

håndspagh (1,5 - 2 m rund stok, brugt som løftestang eller til at drive husdyr med

håre

å ''hoo: - den 'ho:re (= fælder, taber hår); de æ esselt, som den hund da ho:re

jordet

joore; minn båws' er blöwn så joore (mine bukser er blevet fulde af jord)

kapot

ka’påt. Af fransk capote. Spores i hele Sønderjylland og betegner et finere hovedtøj til kvinder, kyselignende damehat fra omkring 1890. Hatten knappes om halsen, formes over hovedet og kan pyntes med en sløjfe af bånd. Vi hæ et fint bælle åw et kvindfolk med kapot.

kelle

''kæll (murerske / murske) af tysk Kelle

klapre

klæfre

komme til for kort

å kom te få kårt (at komme til at mangle noget) så kømme æ te få kårt (så får jeg ikke nok)

kongeaften

kongåwten (hellig tre kongers aften)

krampe-åre

kramp-åje (åreknude)

krøter

krø:de, sødt lille barn

kærne

''kjænn (redskab som man kærner smør med)

lade

laj 'mogh(læsse møg - fra møddingen op på en vogn)

lektier

læks

lidtagtig

'letawte (næsten for lidt)

loddelampe

'lø:lamp (blæselampe)

lusning

lu:sning (lussing) egl. slag mod hovedet mod lus

lustere

lo'stiæ - u å lostiæ (ud at more sig)

mantel

måndtel (foruden frakke kan det betyde dæk) æ hæ fått en ny måndtel o min kretba / cykel

nældepisker

'naldpiske (en person, som med en le kun evner at slå nælder, en klamphugger. (Martin N. Hansen har anvendt udtrykket)

orlov

'ulåw

pindebrænde

ragh spleen (e bruu var ragh spleen ætte e storm)

pissepotter

pespåtte (agersnerle(r) - vilde blomster)

pløk

å spæll pløkk (flere drenge havde hver en 50-60 cm tilspidset kæp, som blev kastet til jorden. Det gjaldt så om at slå de andres kæppe omkuld)

pold

en ''pold (lille forhøjning i mark)

pø

'pø = svar på en påstand: Det tror jeg ikke meget på; - vå ''katt hæ alde gawn o e desk. - Pø (= vores katte har aldrig gået på bordet)

ravgalt

det æ rawgalt - råwgalt (rivende galt)

rysse sagovælling

letlevende person' så:ghevælding

sanken

sanken (samling, møde, sammenkomst. Sanken er afledt af verbet "sanke"

se nu bare

'sikkons. Bruges mest om positive overraskelser, f.eks: Sikkons, no våndt e danskre i 'fobuld.

skadenæb

ska:nef (ørnenæb, saks til at klippe grene over med; også en hjemmelavet fløjte, som frembringer en hæs uskøn lyd, ligesom en skovskade)

skrønne

om hest: vrinske; om person: grine veltilpas

skød

moders skød: skyy:

skår

ska (hver af de baner som en kornmark høstes i)

slå gab

slo gaff (i høsten; det yderste skår på marken blev høstet med le, for at undgå, at hestene trampede kornet ned)

spirre

'sperre (spjætte, sparke) e barn leghe reghte å sperre

spølkum

Spølkum har på Als været brugt om et vaskefad til brug ved doktorbesøg. ODS angiver, at ordet er lånt fra nedertysk spölkumm(e) og oprindelig betød “(stor) skylleskål, -fad”, jf. tysk spülen = skylle (fx service, vasketøj). I Sønderjylland bruges substantivet spöl om skyllevand eller spildevand (se Mensing). En kilde fra Holbøl siger: “spøl” kaldte man alt affald fra køkkenet, flydende og fastere; det samledes i et stort kar, en spølkom, som grisefoder. Denne betegnelse for dette foder findes også oplyst fra Øsby og Felsted.

spække

å ''spæk, æ 'spække (kline, mure, udbedre) æ hæ væt ve å spækk e skåsten

spåner

''spo:n

stredde

stre:re; (skræve) han geær å stre:re o e bi:n (han går og skræver på benene) af oldnord. "strejta" = stritte

strygefuld

'strå:ghfuld (strygefuld = fuld til randen, så man kan stryge oven af en beholder)

stålhus

sto:lhus (penneskaft til gammeldags stålpenne)

Sussemette

sussemætt' , kælenavn for piger der er lidt flyvske

svingslæde

svæng''slæj (slæde, der bevæger sig i en stor bue om en pæl, den er bundet fast til. Skal skubbes af andre børn)

sæssel

'sæssel (lænestol)

tagegab

'tæjgaf 1. (afsats ind i kornnegstak i lade eller på kornhæs / høstak. Herfra kunne end mand række negene endnu højere op - evt til endnu et tæjgaff 2. (lugeåbning i ladebygning)

teblomster

te:blomme (gul primula)

tilrikkes

'terekkes (gøres klar) vænn di var fæere med å hyest, skuld e høstvunn' terekkes

til staden

te ''stajs (ind til byen) det æ it 'så, væn e bynne kømme te stajs

tog

et 'tågh

tuberkulose

to''bæ:ghle

turde - tør

tva; i datid: ''tvat

tømmer

'temme

tømmermand

'temmemånd (tømrer)

tørftig

'tödde -udtale med hårdt d (trængende, afledt af verbet "tørve" = behøve) æ blöw tödde for et efeld

tåge

''tå:gh

ulave

u''law (ude af den) han va hielt u''law; e hiele va u''law (det hele var i uorden)

underjordiske

ynnegås (overnaturlige)

under-lager

ondelå:ghe - underliggere, strøer; fra tysk unterlager; strøer til et trægulv

understand

ondestånd (ved fronten, gravet afstivet rum hvor soldaterne kunne søge dækning)

vædde

værre- ska vi værre (skal vi vædde)

vælder

vælde (skyldes) va de vælde: (hvad det skyldes)

værge

værre - han værre for sig (han værgede for sig - holdt hænderne frem som beskyttelse mod noget)

vinduespost

'vindepåst (vinduesbænk)

vons

med det vons mæ de vons (straks) af eng. at once

æggeblomme / æggehvide

en 'egheguel / en 'eghehvie (æggeblomme / æggehvide. Nordals)

Fra alsisk til rigsdansk

fleet

fletning

giiblaj

gedeblad

hoe - hoore

håre

jeght

gigt

klæfre

klapre

læks

lektier

løølamp'

loddelampe

naw' - nawe

gnave

skyy

skød (moders skød)

tobærghle

tuberkulose

tæjgaff

tagegab

tödde

tørftig

ulow

orlov

værre

vædde

værre

værge

ynnegåss

underjordiske